Serie A

Napoli-træner om Lindstrøm: Derfor passer han ikke ind

Napolis cheftræner, Francesco Calzona, giver klubbens system skylden for, at Jesper Lindstrøm ikke har fundet sig til rette i det italienske.

Frank Zambo Anguissa og Jesper Lindstrøm under opgøret mod Inter Milan i Serie A.
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

Jesper Lindstrøms tid i Napoli har været alt andet end en dans på roser.

Den danske offensivspiller har ikke været involveret i et mål siden skiftet fra Eintracht Frankfurt i sommer.

Nu sætter Napoli-manager Francesco Calzona ord på, hvorfor, han mener, Lindstrøm ikke rigtig passer ind på holdet.

– Han har aldrig spillet som offensiv midtbanespiller. Han var en af to offensive midtbanespillere i sin tidligere klub, men der kom han ind fra kanten. Som spiller har han brug for plads, og Napoli har i de seneste år for det meste spillet på de sidste 40 meter af banen.

– Han er en spiller, der kæmper i mand mod mand og har svært ved at finde en plads, lyder det fra Calzona til Tutto Napoli.

Jesper Lindstrøm har spillet 29 kampe for Napoli, der købte ham fri i Frankfurt for knap 224 millioner kroner.

I Frankfurt, hvor han skiftede til fra Brøndby IF i 2021, gik det en del bedre.

Her nåede han 14 mål og lige så mange oplæg i 80 kampe.

Lindstrøm har tydeligvis ikke fundet rytmen i Italien, og rygterne går også på, at Napoli er i gang med at finde en ny arbejdsgiver til den 24-årige dansker.

Napoli ligger på en øjeblikkelig tiendeplads i Serie A, hvor det højst kan blive til en ottendeplads og dermed ingen europæisk fodbold.

Trupnyt: Brøndby har tre spillere ude til vital kamp

For Brøndby nåede Jesper Lindstrøm 65 kampe med 15 scoringer og 15 assists til følge, inden han blev solgt til Frankfurt for en transfersum i omegnen af 52 millioner kroner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P