Premier League

Medie: West Ham er nået til enighed med Moyes-afløser

West Ham skulle nu være nået til fuld enighed Julen Lopetegui, der er udset til at overtage efter David Moyes.

Julen Lopetegui i aktion for Wolves.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

West Ham meddelte tidligere på måneden, at samarbejdet med manager David Moyes ville få en ende denne sommer.

Derfor har London-klubben været på jagt efter en afløser, og skal man tro mediet Sky Sports, så er man nu nået i mål.

I hvert fald skriver mediet, at man har en aftale helt og aldeles på plads med spanske Julen Lopetegui.

Offentliggørelsen af 57-årige Lopetegui forventes at finde sted i løbet af denne uge.

Han har stået uden klub, siden han forlod trænersædet i Wolves kort før sæsonstart i sommer.

Foruden Wolves har Lopetegui også stået i spidsen for blandt andre Real Madrid, Sevilla og det spanske A-landshold.

David Moyes nåede fem år som manager i West Ham, som han i denne sæson førte til en niendeplads.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P