NordicBet Ligaen

Bekræftet: Ahlmann indstiller fodboldkarrieren

AaB-spilleren kom til klubben som 12-årig og har indtil videre spillet 329 kampe for nordjyderne. Men til sommer er det slut – det bekræfter AaB onsdag formiddag.

Jakob Ahlmann har netop meddelt, at han stopper karrieren i AaB
Foto: Mathias Blohm Schytte / campo.dk

Jakob Ahlmann stiller fodboldstøvlerne på hylden til sommer. Han slutter karrieren som en vaskeægte one-club player.

Det bekræfter AaB i en pressemeddelelse onsdag formiddag.

Men klubmanden forlader ikke NordicBet Liga klubben helt. Han bliver fra sommer talentspejder for klubben.

Det er blevet til hele 329 kampe i AaB-trøjen for Ahlmann, som kom til klubben som 12-årig fra Brønderslev IF.

Derudover står den venstrebenede forsvarsspiller noteret for tre A-landskampe. Ahlmann selv er vemodig over beslutningen.

– Jeg har altid vidst, jeg ikke kunne spille fodbold for evigt, men det er alligevel svært, hårdt og vemodigt at træffe den endelige beslutning, siger han.

AaB-chef: Ahlmanns værdier er unikke

Ikke desto mindre føler AaB-spilleren, at det er den rigtige beslutning.

– Først og fremmest fordi jeg har fået denne mulighed for at træde ind i en ny rolle og starte min nye karriere i AaB, hvor jeg er rigtig, rigtig glad for at være.

– Nu skal jeg hjælpe med at finde fremtidens AaB-spillere. Det føler jeg, at jeg gennem min erfaring som fodboldspiller og min uddannelse inden for sports management har god ballast til, siger han.

Inden støvlerne stilles helt op på hylden, har Ahlmann fortsat en opgave som skal løses sammen med AaB.

Klubben har endnu ikke endegyldigt sikret sig oprykning til Superligaen næste sæson. Næste mulighed er på lørdag mod Sønderjyske, som har nappet den ene af de to oprykningspladser.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P