3F Superligaen

Provstgaard efter vital sejr: Hele tiden troet på det

Vejle Boldklub slog mandag aften OB og er nu over nedrykningsstregen i Superligaen. Vejle kan dermed selv afgøre, om de overlever, og det tror Oliver Provstgaard på, at de kan.

Oliver Provstgaard i duel med Louicius Don Deedson i Superligakampen mellem Vejle og OB.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Vejle Boldklub er for første gang i denne sæson over stregen.

Det sker, efter OB mandag blev besejret, og Vejle dermed sendte fynboerne ned i mørket i stedet for sig selv.

Det har hele sæsonen lignet en noget nær umulig opgave for Vejle at overleve i Superligaen, men jydernes unge Oliver Provstgaard har hele tiden har tiltro til projektet.

– Det er en stor forløsning, det siger sig selv. Vi har hele tiden sagt, at vigtigste for os er at være over stregen i sidste kamp.

– Vi har altid troet på, at vi kan blive heroppe, men i dag er der virkelig blevet pustet liv i det, siger Provstgaard til campo.dk og resten af den fremmødte presse på Vejle Stadion.

Et stadion, der var tæt pakket i dagens anledning – til Provstgaard og Vejle-mandskabets store fornøjelse.

– Det betyder sindssygt meget. Ikke nok med, at der er 9.000 på stadion, men samtlige 9.000 rejser sig op, når vi scorer, og når vi vinder en duel. Det giver os blod på tanden og lyst til at presse højt hele tiden, siger han.

OB-cheftræner: Skal indse realiteterne – vi er in deep shit

Vejle skal igen i aktion i Superligaen søndag den 12. maj i Viborg.

Kampen starter klokken 14:00 og bliver vist på Canal 9 og Discovery+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P