3F Superligaen

Hvidovres tomålshelt: Jeg kan lave mål alle steder

Tobias Thomsen scorede begge mål, da Hvidovre søndag tog sæsonens første hjemmesejr i 3F Superliga, da Vejle blev besejret i bundgyseren. Efterfølgende kaldte angriberen det en speciel følelse.

Hvidovres Tobias Thomsen under superligakampen mellem Hvidovre IF og Vejle Boldklub på Pro Ventilation Arena i Hvidovre søndag den 21. april 2024.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Han regner med at være færdig i Hvidovre til sommer.

Det fortalte topscorer Tobias Thomsen forud for søndagens kamp mod Vejle, og angriberen fik gjort god reklame for sig selv i bundbraget.

Thomsen scorede nemlig begge Hvidovres mål i 2-1-sejren. Det var Hvidovres første hjemmebanesejr i sæsonen, og det var en stor lettelse for Thomsen og holdkammeraterne, fortæller han.

– Det siger sig selv, det er en kæmpe forløsning. Vi har ventet på det her i lang tid. Vi har altid været så stærke på hjemmebane, men Superligaen er en anden liga, end det vi har prøvet før, udtaler til Thomsen til Viaplay efter kampen.

Angriberen headede Hvidovre i front efter 20 minutter, men ti minutter senere missede angrebskollega Qamili fra pletten.

Hvidovre tager sæsonens første hjemmesejr i bundbrag

I anden halvleg gjorde Thomsen det også til 2-0, inden Vejle reducerede i den dybe overtid.

– Det er lidt en mærkelig kamp. Jeg synes vi spiller 30 sindsyge gode minutter, og får scoret, og så brænder vi en straffespark, og så får de noget momentum.

Hvidovres Tobias Thomsen under superligakampen mellem Hvidovre IF og Vejle Boldklub på Pro Ventilation Arena i Hvidovre søndag den 21. april 2024.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

– I anden halvleg spiller vi ikke så godt, men vi får et sindsygt vigtigt mål, som lukker det, og så kommer de alligevel ind til sidst. Så det var lidt en blandet rutsjebanetur.

Der var glade miner på Pro Ventilation Arena efter slutfløjt, og selvom Thomsen inden kampen fortalte, at han regner med at skifte væk, så er stemningen speciel i Vestegnsklubben.

– Jo, helt sikkert. Jeg kan lave mål alle steder, det ved jeg nu, så. Men ja, helt sikkert. Det er en speciel følelse at vinde med Hvidovre. Vi er underdogs i Danmark, så ja, det giver da lidt mere end bare tre point, slutter Thomsen.

Hvidovre har efter dagens kamp otte point efter Vejle på næstsidstepladsen. Næste kamp for Thomsen og co. er på udebane mod OB på næste søndag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P