3F Superligaen

LIVEBLOG: AGF tager fusen på Brøndby til sidst

AGF stak en kæp i hjulet på Brøndbys mesterskabsambitioner, da de to hold mødtes på Ceres Park i Superligaen søndag.

Superligakampen mellem AGF og Brøndby IF.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
AGF
AGF
v v u t v
2 : 2
Slut
Brøndby IF
Brøndby IF
u v v v u
Magnus Knudsen
8′
Patrick Mortensen
90’+3′
Daniel Wass
5′
Sean Klaiber
55′
Første halvleg
club logo club logo
45′
Anden halvleg
club logo club logo
90′

Det lignede længe tre point til Brøndby IF, men sådan skulle det ikke gå.

AGF tog nemlig fusen på gæsterne i tillægstiden, da de to mandskaber spillede 2-2 på Ceres Park søndag i Superligaen.

Herunder kan du læse alt, hvad der skete i kampen – minut for minut.

90’+6: SLUT! Det ender 2-2 i Aarhus til stor glæde for de fremmødte fans på Ceres Park

90’+2: MÅL! Kæmpe forløsning på Ceres Park! Hjemmeholdet udligner, og det er Aarhus-darlingen Patrick Mortensen, der sender bolden ind bag Pentz

90′: Fem minutter lagt til på Ceres Park – AGF presser på for at finde den udlignende scoring, mens opgøret lakker mod enden

88′: Mads Emil Madsen tester Patrick Pentz ude for feltet, men afslutningen sidder lige på Brøndby-keeperen

87′: Filip Bundgaard skal i spil for gæsterne, og han bliver skiftet ind i stedet for Nicolai Vallys

85′: AGF skifter på ny – Mats Knoester har spillet færdigt og skifter med Luka Callø Carstensen

78′: Begge hold foretager udskiftninger – ind kommer Julius Beck og Peter Bjur i stedet for Magnus Knudsen og Tobias Bach hos AGF, og Clement Bischoff skifter med Kevin Mensah for gæsterne

74′: Kampens første gule kort bliver stukket ud til Rasmus Lauritsen, der stopper Andersons omstillingsmulighed

72′: Intensiteten er sat en smule på pause lige nu, hvor BIF sidder på det meste af spillet

65′: Dobbeltudskiftning hos gæsterne – ud går Josip Radosevic og Yuito Suzuki, og ind kommer Noah Nartey og Mathias Greve

55′: MÅL! Sean Klaiber bringer BIF tilbage på sejrskurs med et flot langskud, til trods for at AGF er startet anden halvleg bedst

54′: “SKYYYD,” bliver der råbt fra lægterne, og Akoto fyrer bolden afsted, men langt over mål

53′: Janni Serra og Mikkel Duelund bliver skiftet ud til fordel for Patrick Mortensen og Tobias Bech

49′: Tobias Bach bliver spillet helt fri og sætter kurs mod mål, men Jordi Vanlerberghe kommer godt tilbage og får tacklet

47′: AGF får et frispark tæt på hjørneflaget i højre side – Duelund sender bolden ind, men Vallys sender den ud i fødderne på Links, der afslutter lige i handskerne på Patrick Pentz

46′: AGF giver bolden op, og anden halvleg af opgøret ert i gang

Første halvleg slut: Begge hold har fundet vej til netmaskerne, og det står 1-1 på Ceres Park mellem AGF og Brøndby IF

45’+1: Josip Radosevic bliver sendt i dybden, men Peacock-Farell er hurtigt ude af sit mål og opsnappe blolden

42′: Bolden ender hos Vallys i feltet igen via Sean Klaiber, men BIF-topscoreren sparker over mål

38′: Daniel Wass bliver nedlagt af Janni Serra og skal tilses – BIF-veteranen er dog på benene igen og klar til at spille videre

37: Klaiber sender bolden ind mod Ohi, men Mats Knoester får afværget

32′: Vallys spiller Kevin Mensah helt fri med en stikning i feltet, men teknikken svigter for Brøndbys venstreback

31′: Ohi Omoijuanfo bliver nedlagt i feltet, men dommer Mads Kristoffer Kristoffersen dømmer frispark den anden vej

30′: Et tidligt indlæg bliver sendt i AGF-feltet, og Nicolai Vallys header bolden over mål

24′: Gift Links opsnapper bolden efter et BIF-hjørnespark, sætter kurs mod den anden ende og slår indlægget, men det er lige en tand for højt, og det ender ud i et målspark

21′: Sean Klaiber mister bolden på midten, og det giver en kontra-mulighed til AGF – det løber dog ud i sandet for hjemmeholdet

18′: Mikael Anderson bliver nedlagt på gæsternes banehalvdel, og AGF får chancen for at smide bolden ind i feltet – Pentz har dog styr på situationen

17′: Efter en intens start på kampen er det BIF, der har sat sig på det meste af spillet

12′: Store protester for hjemmeholdets fans, der ville have haft frispark, men i stedet bliver Vallys’ afslutning blokeret, og BIF får kampens andet hjørnespark

8′: MÅL! Det går hurtigt den anden vej, hvor Magnus Knudsen bliver spillet fri i feltet og udligner for hjemmeholdet. 1-1!

8′: Yuito Suzuki spiller Wass helt fri i feltet, men denne gang redder Bailey Peacock-Farell

5′: MÅL! Daniel Wass kommer højest på kampens første hjørnespark og header gæsterne i front!

3′: AGF har kampens første chance, men Patrick Pentz holder aarhusianerne fra fadet

1′: Dommer Mads Kristoffer Kristoffersen har blæst opgøret i gang på Ceres Park, og Brøndby giver bolden op

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P