NordicBet Ligaen

Eks-AGF’er imponerer – nu forlænger han i Kolding

Efter bare lidt over ét år i klubben har Asker Beck imponeret i så tilstrækkelig grad, at han har fået sin kontrakt i Kolding IF forlænget.

Asker Beck forlænger med Kolding IF
Foto: Kolding IF

Han kom til fra Kolding sidste vinter, og straks fra start imponerede han.

Den i dag 20-årige Asker Beck var med til at rykke Kolding IF op i NordicBet Ligaen, og efter yderligere en halvsæson plus det løse, har han fået forlænget sin kontrakt hos oprykkerne.

Den 20-årige midtbanespiller har skrevet under på en kontrakt helt til sommeren 2027.

Med undtagelse af en enkelt kamp spillede Asker Beck samtlige kampe for Kolding efter sit skifte sidste sæson, og selvom Beck og Kolding forud for denne sæson tog et skridt op, så har han stort set fortsat stimen.

Kun tre af sæsonens første 23 ligakampe har skanderborgenseren misset, og fra sin position på den centrale midtbane har han bidraget med tre scoringer i NordicBet Ligaen.

– Asker er en super seriøs og ydmyg dreng, som har rykket sig meget det seneste år i Kolding IF. Han har hurtigt vænnet sig til NordicBet Liga og lavet et super fint impact på vores hold.

– Der er så meget at gå på, og selvom det er en længere aftale, er der ingen her, hverken Asker eller os, der hviler på laurbærrene. Vi skal fremad og blive bedre træning for træning og kamp for kamp.

– Jeg har kæmpe forventninger til, at Asker viser endnu mere af sig selv, for han er en voldsom spiller. Asker passer super godt ind, og jeg er glad for, han ser os som det helt rigtige sted, siger Kolding-cheftræner Kristoffer Wichmann til klubbens egen hjemmeside.

Inden sit skifte til Kolding IF for godt et år siden, havde Asker Beck taget turen hele vejen op i AGF‘s ungdomsakademi, hvortil han kom fra hjembyen Skanderborg.

Midtbanemanden fik en enkelt kamp i Superligaen i foråret 2022, mens debuten for De Hviiie kom i en pokalkamp mod BK Frem godt et halvt år forinden.

Han glæder sig over at han underskredet en forlængelse med Kolding IF:

– Jeg er utroligt glad og stolt over, at en så stor og ambitiøs klub gerne vil forlænge med mig. Jeg elsker min hverdag i klubben.

– Jeg er sammen med ambitiøse mennesker hver dag, der gerne vil udvikle sig og blive bedre, og det vil jeg også gerne selv. Jeg ser derfor Kolding som et klasse sted for mig til at blive en bedre fodboldspiller, og derudover vil jeg rigtig gerne være en del af klubbens gode udvikling og hjælpe klubben med at nå endnu større højder, siger Asker Beck.

Asker Beck forlænger med Kolding IF
Foto: Kolding IF

Kolding IF indtager aktuelt en femteplads i NordicBet Ligaen, hvor man altså er en del af oprykningsspillet.

Næste opgave for Asker Beck og co. er hjemme mod FC Fredericia lørdag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P