EM 2024

Georgien skal til EM for første gang nogensinde

Georgien skal for første gang nogensinde til EM på bekostning af Grækenland efter straffesparkskonkurrence.

Georgiske fans invaderer banen i ekstase, da det georgiske landshold sikrer EM-billet for første gang nogensinde.
Foto: Giorgi Arjevanidze/AFP/Ritzau Scanpix

Georgien skal for første gang nogensinde til en EM-slutrunde.

Det står klart, efter Grækenland blev besejret på straffesparkskonkurrence tirsdag.

Kampen endte 0-0 efter 90 minutter, og da de ekstra 30 minutter var spillet, viste måltavlen på Boris Paichadze Dinamo Arena i Tbilisi stadig ingen målscorere.

Georgien vandt straffesparkskonkurrencen med 4-2, og de gjorde uden holdets helt store stjerne, Khvicha Kvaratskhelia, der lod sig udskifte efter 109 minutter med en skade.

Da det stod klart, at Georgien skal til Tyskland til sommer, gik det vildt for sig.

Her invaderede de georgiske tilhængere nemlig banen i ekstase for at fejre, at deres land skal repræsenteres ved EM for første gang nogensinde.

Georgiske fans invaderer banen i ekstase, da det georgiske landshold sikrer EM-billet for første gang nogensinde.
Foto: Giorgi Arjevanidze/AFP/Ritzau Scanpix
William Bøving efter sejr: Skulle have scoret flere

Georgien kommer til at indgå ved slutrundens gruppe F, hvor de skal op mod Portugal, Tyrkiet og Tjekkiet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P