Herrelandsholdet

Hjulmand vild med ‘VK’: Var på stadion da han fik debut

Victor Kristiansen har imponeret for Bologna i Serie A, og også den danske landstræner er begejstret for, hvad han ser fra den 21-årige venstreback. Det fortæller han på pressemøde fredag.

Kasper Hjulmand og Viktor Kristiansen til pressemøde hos DBU forud for en landskamp.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han er fast starter i Bologna.

Danske Victor Kristiansen har sat sig på pladsen i den italienske klub, hvor han har leveret flere gode præstationer i denne sæson.

Det har kastet endnu en landsholdudtagelse af sig for den blonde back. Og på fredagens pressemøde forud for testkampen mod Schweiz var der store roser til ‘VK’.

Backen har tidligere været plaget af skader, når Hjulmand har ville udtage ham. Men på fredagens pressemøde sad han ved siden af landstræneren.

– Det har været et langt tilløb til, at han endelig kunne komme med. Jeg var faktisk på stadion, da han fik debut for FCK og var imponeret, udtaler Kasper Hjulmand på pressemødet.

Kristiansen fik debut i Superligaen for F.C. København i 2020 og nåede 73 kampe på det københavnske førstehold.

– Derfra synes jeg egentlig bare man kan se Victors styrke, både som spiller, men også den kvalitet han har i sin personlighed. Han elsker at være derinde (på banen, red.), og der er ikke noget, der kan skræmme ham. Tværtimod.

Kasper Hjulmand og Viktor Kristiansen til pressemøde hos DBU forud for en landskamp.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I januar 2023 skiftede Kristiansen til Leicester, men efter et halvt år i klubben blev han lejet ud til Bologna. Her har danskeren for alvor sat skub i sin udvikling.

– Han er kommet et sted hen nu, som er interessant at se spille fodbold. Han har udviklet sit spil på bolden. De (Bologna, red.) spiller rigtig meget, og han er vokset ind i det hold, som bliver bedre og bedre.

– Det er ikke sådan, at det overrasker mig, men Victor er i en god udvikling. Og der er masser af lag endnu, slutter landstræneren.

Victor Kristiansen har foreløbigt fået fire kampe på det danske landshold. Lørdag kan han få endnu et hak, når Danmark møder Schweiz i en testkamp klokken 20:00.

Kampen vises på TV2 og TV2 Play.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P