Premier League

Arsenal forlænger med engelsk profil

Engelske Ben White og Arsenal er nået til enighed om en ny aftale, der holder ham i klubben langt ud i fremtiden.

Arsenals Ben White får sig en snak med manager Mikel Arteta.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
Denne historie udkom først på campo.dk

Ben White forbliver Arsenal-spiller flere år endnu.

Således oplyser Arsenal torsdag på sin hjemmeside, at man har forlænget aftalen med den 26-årige englænder.

Det oplyses ikke, hvornår den nye aftale løber ud. Arsenal skriver blot, at der er tale om en “lang aftale”.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har han bundet sig til klubben frem til 2028.

Ben White skiftede Brighton ud med Arsenal i sommeren 2021.

Siden er det blevet til 122 kampe på tværs af alle turneringer.

– Det er virkelig gode nyheder, at Ben har valgt at binde sig til klubben i fremtiden. Ben er en nøglespiller for os, og han er topprofessionel med en vindermentalitet. Han er en af dem, der leder gennem eksempel hver eneste dag.

– Ben’s evner, vilje, og positive attitude er virkelig vigtigt, men han er også en stærk karakter og et godt menneske. Vi ser alle frem til at arbejde sammen med Ben i de kommende år, siger Arsenal-manager Mikel Arteta.

Ben White står i denne sæson noteret for to mål og fire assists i 27 Premier League-kampe.

Han topper lige nu Premier League sammen med resten af holdkammeraterne i Arsenal.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P