Serie A

Danskere smidt på bænken i Serie A-opgør

Der er ingen danskere på banen fra start i Rom, hvor Lazio og Udinese mandag aften tørner sammen i Serie A. Begge må tage til takke med en bænkplads.

Gustav Isaksen starter på bænken sammen med Thomas Kristensen
Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters/Ritzau Scanpix

Der var lagt op til en spændende kamp-i-kampen mandag aften i Serie A.

Lazio med Gustav Isaksen møder Udinese og forsvarsspilleren Thomas Kristensen. Men der bliver ingen danskerduel.

Hvert fald ikke fra kampens start, for begge danskere må tage plads på Stadio Olimpicos udskiftningsbænke. Her har Isaksen befundet sig de seneste kampe.

Den 22-årige tidligere FC Midtjylland-spiller er startet ude de seneste tre kampe for Maurizio Sarris mandskab. Han leverede ellers en god indsats mod Bayern München i Champions League.

Den tidligere AGF’er Thomas Kristensen fik rødt kort for to uger siden mod Genoa og sad derfor ude i seneste runde mod Salernitana.

Thomas Kristensen har overstået sin karantæne, men desværre for den 22-årige stopper, så går han ikke direkte tilbage i startopstillingen. Kristensen var ellers startet inde i de seneste 11 kampe for Udinese før karantænen.

Mandagens kamp i Serie A fløjtes op klokken 20:45, og den kan ses på TV2Sport og TV2 Play.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P