Herrelandsholdet

DBU tilknytter to trænere forud for EM til sommer

Det er med tankerne rettet mod succes ved EM til sommer, at DBU nu har ansat en ny assistenttræner og en fysisk træner til Kasper Hjulmands trænerstab.

DBU henter to specialister ind til trænerstaben.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

47-årige Lars Knudsen og 41-årige Christian Clarup.

DBU har fredag offentliggjort ansættelsen af to specialister, der frem mod og under EM-slutrunden til sommer skal styrke Kasper Hjulmands trænersetup omkring herrelandsholdet.

Mens Lars Knudsen er ansat som assistenttræner med fokus på standardsituationer, så skal Christian Clarup supplere holdets nuværende fysiske træner, Chris Haslam.

Det er bestemt ikke to novicer, DBU har hevet fat i.

For mens Clarup har en fortid i både FC Midtjylland og Vejle, og for nuværende er ansat under Brian Priske i Sparta Prag, så er Lars Knudsen lige nu ansat under Jess Thorup i bundesligaklubben Augsburg.

Hvor og hvornår spilles EM-finalen 2024?

– Lars og Christian har i deres klubber vist, at de har nogle helt specielle egenskaber, som vi gerne vil tilføje til staben, og vi glæder os til at have dem med omkring landsholdet.

– I jagten på drømmen om noget stort til EM er vi sikre på, at de begge vil bidrage med deres særlige kompetencer både på og udenfor banen og derigennem styrke holdets muligheder for succes, så vi kan få en rød-hvid fest med de danske fans i Tyskland, siger fodbolddirektør Peter Møller. 

Lars Knudsen støder allerede til den øvrige trænerstab senere i marts, hvor Danmark som bekendt skal møde Schweiz og Færøerne, og hans ansættelse vil vare frem til og med EM-slutrunden i Tyskland til sommer.

For Christian Clarups vedkommende er der tale om en kortere ansættelse, da den fysiske træner kun vil være med på holdet i den sydtyske lejr ved EM-slutrunden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P