Trupnyt: Status Quo i FCN-trup forud for Silkeborg-kamp
FC Nordsjælland-træner Johannes Hoff Thorup har nøjagtigt de samme spillere til rådighed, som det var tilfældet i nederlaget mod FCK senest.
Når FC Nordsjælland mandag aften går på banen til kampen mod Silkeborg er det velvidende, at de allerede ER sikret en plads i top-seks.
Det samme kan ikke siges om Silkeborg, for hvem de sidste to runder kan blive særdeles spændende, hvis de taber mandag aften på Right to Dream Park.
Til kampen, der i folkemunde er kendt som El Plastico, har FCN-cheftræner Johannes Hoff Thorup givet genvalg i truppen til de samme 21 spillere, der i mandags tabte til F.C. København i Parken.
Kampen mellem FC Nordsjælland og Silkeborg spilles klokken 19:00 og kan følges på TV3 Sport og Viaplay.