Champions League

Immobile inden Bayern-gyser: Intet er umuligt

Tirsdag aften kan Lazio spille sig blandt de otte sidste i dette års Champions League. Det kræver et godt resultat ude mod Bayern München, og italienernes anfører tror på sagen.

Ciro Immobile for Lazio til træning
Foto: Tiziana Fabi/AFP/Ritzau Scanpix

Lazio har muligvis den ene støvle i kvartfinalen, men der venter stadig 90 minutters fodbold.

Tirsdag skal italienerne forsøge at følge op på sejren over Bayern München, når returopgøret i Champions Leagues ottendedelsfinale fløjtes op.

Det første opgør endte 1-0 til Lazio efter en straffesparksscoring fra Ciro Immobile. Tirsdag står anføreren på Allianz Arena, og han håber at se et kæmpende italienske mandskab.

– Vi skal være modige og bevidste om, at vi kan få et resultat, intet er umuligt. Vi kommer til at få hede omgivelser imod os, men vi er tilfredse med det, vi gjorde og opnåede i den første kamp, udtaler Lazios anfører på pressemødet forud for tirsdagens kamp.

Lazio fik en skidt optakt til tirsdagens kamp. I weekenden tabte klubben til AC Milan, og hovedstadsklubben sluttede med bare otte mand på banen efter tre røde kort.

Ciro Immobile for Lazio til træning
Foto: Tiziana Fabi/AFP/Ritzau Scanpix

Biancocelesti er kommet videre, forsikrer Immobile.

– Kampen mod Milan hører fortiden til. Det er fint at blive sur, men vi er nødt til at komme videre med det samme.

Og videre kan Lazio komme i mere end én forstand med et godt resultat mod Bayern München tirsdag aften.

TRE røde kort: Kjær og co. dukker Lazios otte mand

–  Vi kan lave historie, der er ingen tvivl, men vi må ikke lade os påvirke. Det må ikke være en belastning, men en ekstra motivation til at gøre det godt og forsøge at bringe en historisk kvalifikation hjem, slutter anføreren.

Kampen mellem Bayern München og Lazio fløjtes op tirsdag aften klokken 21 og kan ses på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P