LaLiga

Barca bekræfter skader til midtbanespillere

FC Barcelona måtte i søndagens kamp se både Frenkie de Jong og Pedri udgå med skader. Nu er der nyt fra de to midtbanespillere.

Barcelona bekræfter skader til Frenkie de Jong og Pedri.
Foto: Ander Gillenea/AFP/Ritzau Scanpix
Denne historie udkom først på campo.dk

Det er to vigtige brikker, Xavi må undvære.

Hvor lang tid, FC Barcelona-cheftræneren må undvære Frenkie de Jong og Pedri, melder historien i første omgang ikke noget om.

Mandag bekræfter FC Barcelona dog, at Frenkie de Jong har pådraget sig en forstuvning i sin højre ankel, mens Pedri har pådraget sig en muskelskade i højre lår.

Frenkie de Jong måtte udgå af søndagens kamp mod Athletic allerede efter 26 minutters spil, mens Pedri blev erstattet af Lamine Yamal kort før pausen.

Den hollandske midtbanespiller landede forkert på sin ankel i en hovedstødsduel på midten af banen, mens Pedri blev skadet i en situation, hvor han uden pres sparkede bolden frem i banen.

Pedri har tidligere i sæsonen været ramt af to skader af længere varighed, hvoraf den første også var en lårskade. Også Frenkie de Jong har tidligere i sæsonen været skadet med selvsamme skade, som han nu igen må døje med.

Fra september til november måtte FC Barcelona således undvære De Jong i syv LaLiga-kampe og tre Champions League-kampe, da han sad ude med en forstuvet ankel.

Spanske Sport kunne tidligere på dagen vise billeder af Frenkie de Jong, der ankom til FC Barcelonas træningsanglæg. Ifølge mediet var De Jong ikke selv i stand til at køre, og derfor sad han ved siden af danske Andreas Christensen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P