Premier League

Ten Hag kræver mere af Antony: Han skal steppe op!

Manchester United-manageren, Erik ten Hag, forlanger mere af den dyre kantspiller Antony, der har mistet sin plads i startopstillingen.

Erik til Hag til Antony: Step op!
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Lørdag kom han på banen i det 99. minut, da Manchester United tabte til Fulham.

768 millioner kroner på bænken nærmest indtil sidste slutfløjt.

Startdebutant Omari Forson var endda prioriteret over ham. Også selvom han ikke var det mindste skadet.

Derfor ønsker Erik ten Hag nu, at Antony skal prøve lidt hårdere og bevise sig selv.

– Det havde intet med fitness at gøre. Han er ‘fit’, men vi har mange muligheder på højre-kanten i forhold til mange af de andre positioner på banen på grund af skader.

– Vi har alle set Antonys form, og han bliver nødt til at steppe op. Det kan jeg se til træning. Omari (Forson, red.), Amad Diallo og Garnacho fortjener alle at spille, siger ten Hag efter kampen ifølge Daily Mail.

24-årige Antony kom til United fra Ajax for en stor sum penge i august 2022, og siden da har han ikke ligefrem væltet sig i mål og oplæg.

Det er blevet til ni scoringer og fire assists i 70 kampe for Manchester United.

Xabi Alonso drømmer hverken om Bayern eller Liverpool

I Ajax noterede han sig for 24 mål og 22 assists i 82 optrædener.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P