![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/02/soccer-football-international-friendly-austria-v-germany-ernst-happel-stadium-vienna-coach-julian-nagelsmann-reacts-1200x630.jpg)
Medie: Tysk toptræner på blokken i Liverpool
Den tidligere Bayern München-manager står dog ikke forrest i køen over mulige arvtagere efter Jürgen Klopp.
![Julian Nagelsmann på blokken i Liverpool](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/02/soccer-football-international-friendly-austria-v-germany-ernst-happel-stadium-vienna-coach-julian-nagelsmann-reacts-1024x729.jpg)
Efter små ni år i Liverpool er det slut til sommer.
Sådan lød meldingen fra den nuværende Liverpool-manager, Jürgen Klopp, da han i slutningen af januar måned annoncerede sit exit fra Merseysideklubben.
Siden er rygterne om, hvem der skal overtage tronen på sidelinjen i Liverpool taget til.
Den nuværende Bayer Leverkusen-boss og tidligere Liverpool-spiller, Xabi Alonso, har været flittigt nævnt og skulle også være øverst på ønskelisten i Liverpool.
Men lykkedes det ikke at hente Xabi Alonso tilbage til klubben, så skulle Liverpool angiveligt have en ny tysk toptræner i kikkerten som Jürgen Klopps afløser.
Ifølge The Telegraph skulle den tidligere FC Bayern München-træner og nuværende tyske landstræner, Julian Nagelsmann, således stå højt på ønskelisten i Merseysideklubben.
Julian Nagelsmann overtog jobbet som tysk landstræner tilbage i september 2023, og han står derfor blot noteret for fire kampe i spidsen for den stolte fodboldnation.
Den foretrukne kandidat er dog forsat Xabi Alonso, som ligger lunt i svinget til at overtage én af de to topjobs som cheftræner i henholdsvis Liverpool og Bayern München.
Men skal man tro de seneste rygter, så er Xabi Alonsos drøm faktisk en helt tredje. Læs meget mere om dette herunder.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/02/soccer-football-bundesliga-bayer-leverkusen-v-fsv-mainz-bayarena-germany-coach-xabi-alonso-match-thilo-261x176.jpg)