Brøndby alene på toppen efter sejr over OB
Brøndby IF er sikret en runde mere på toppen af Superligaen efter en udesejr over OB.
Superligaens tophold hedder i øjeblikket Brøndby IF.
Og der ligger de, uagtet hvad der sker i de øvrige opgør i 19. spillerunde.
Søndag eftermiddag vandt klubben fra Vestegnen nemlig med 0-3 ude mod OB på Nature Energy Park i Ådalen.
Kampens første scoring blev sat ind af Yuito Suzuki efter syv minutter. Nicolai Vallys lagde en god aflevering frem til den 22-årige japanske angriber, der med en enkelt berøring kom fri i feltet og derefter chippede bolden ind.
Det andet mål kom blot fire minutter senere, da Ohi Omoijuanfo smækkede bolden fladt ind ved bagerste stolpe. Igen var det Vallys, der noteret sig for oplægget.
Indskiftede – og til tider udskældte – Mathias Kvistgaarden sørgede for de blå-gules tredje mål. Nyerhvervede Filip Bundgaard, der søndag kom ind til sin anden optræden i Brøndby-trøjen, fik sin første officielle assists, da han sendte Kvistgaarden i dybden.
Mathias Kvistgaarden satte herefter sin sjette sæsonscoring ind med en følt afslutning hen imod bagerste stolpe.
Brøndby ligger nu på førstepladsen med 40 point og har fire point ned til både FC Midtjylland, der spiller mod AGF senere søndag, og F.C. København, der skal i aktion mod FC Nordsjælland mandag.
Skuffet Hvidovre-boss: Kan ikke komme helt over stregenHusk, du kan få det fulde overblik over de kampe, der bliver vist i TV og streaming i campo.dk’s TV-Guide.
Se alle højdepunkterne i videoen øverst i artiklen.