Premier League

Ratcliffe på plads i United: Nu tager det fart

Sir Jim Ratcliffes opkøb af aktieandelen i Manchester United er formelt gået igennem tirsdag aften. Og den 71-årige rigmand vil føre storklubben tilbage til toppen af fodboldhierakiet.

Jim Ratcliffes opkøb af United er blevet godkendt.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Tirsdag var både slutningen og starten på et kapitel.

Slut på kapitlet om Sir Jim Ratcliffes overtagelse af Manchester United, og starten på Ratcliffes genrejsning af selvsamme.

Den engelske storklub har i en pressemeddelelse meddelt, at Ratcliffes opkøb er gået igennem, og det glæder den 71-årige INEOS-grundlægger.

– At blive medejer af Manchester United er en stor ære og kommer med et stort ansvar, udtaler Ratcliffe til klubbens hjemmeside i forbindelse med offentliggørelsen af aktieopkøbet.

Allerede juleaftensdag sidste år meddelte Ratcliffe, at han ville opkøbe 25 procent af klubben. Tirsdag meddelte klubben at købet var godkendt af de engelske fodboldmyndigheder, og dermed er Ratcliffe nu medejer af Manchester United.

Officielt: Ratcliffes opkøb af United er godkendt

– Dette markerer afslutningen af opkøbet, men begyndelsen på vores rejse for at bringe Manchester United tilbage til toppen af engelsk-, europæisk- og verdensfodbold med verdensklasse faciliteter til vores fans.

– Arbejdet for at opnå disse mål vil tage fart fra i dag, slutter den nye medejer af Manchester United.

Den samlede pris lyder på ni milliarder kroner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P