Medie: Kan ende som både landstræner og cheftræner
Napoli overvejer efter sigende at ansætte en ny cheftræner, der meget vel kan komme til at være landstræner ved siden af jobbet i det sydlige Italien.
Napoli er i færd med at beslutte sig for, hvorvidt man skal give Walter Mazzarri sparket som klubbens cheftræner.
Det skriver transferjournalisten Fabrizio Romano på det sociale medie X.
Han skriver videre, at afløseren i givet fald bliver Francesco Calzona, der allerede skulle have takket ja til jobbet.
Der er bare lige den hage ved det, at Francesco Calzona lige nu er landstræner for Slovakiet.
Det slovakiske fodboldforbund har dog ikke tænkt sig at sætte en stopper for muligheden for Francesco Calzonas.
I stedet skulle man have givet ham tilladelse til både at være cheftræner i Napoli og landstræner for Slovakiet på samme tid indtil juni.
Spørgsmålet er nu, om Napoli har tænkt sig at eksekvere på trænerskiftet.
Efter at have vundet det italienske mesterskab i forrige sæson, er virkeligheden en helt anden for Napoli i denne sæson.
Således er det efter 24 runder af Serie A blot blevet til en niendeplads for den syditalienske storklub, der er hele 27 point efter Inter på førstepladsen.