3F Superligaen

Officielt: Brøndby IF henter belgisk midtstopper

Brøndby IF har mandag formiddag præsenteret vinterens hidtil eneste spillertilgang i form af belgiske Jordi Vanlerberghe.

Jordi Vanlerberghe er ny mand i Brøndby IF.
Foto: Brøndby IF

Jordi Vanlerberghe kan nu officielt kalde sig for Brøndby-spiller.

Således oplyser Superligaens aktuelle andenplads mandag, at man har hentet den 27-årige midtstopper – der også kan gøre sig på den defensive midtbane – til klubben.

Jordi Vanlerberghe skifter til Brøndby IF fra KV Mechelen i Belgien. Han er blevet udstyret med en aftale frem til sommeren 2027.

Fodbolddirektøren i Brøndby IF, Carsten V. Jensen, glæder sig over tilgangen af klubbens nye belgier:

–  I Jordi får vi en fodboldspiller i sin bedste fodboldalder, og som kommer til Brøndby IF med et stort ønske om at konkurrere og byde sig til. Jordi er stærk i defensiven, og han kan sætte spillet fremad i banen, og det giver trænerteamet nogle flere muligheder, når holdkortet skal sættes.

– Ligesom os, så er Jordi ambitiøs, og han er sulten på at bidrage til holdets succes. Vi har i hele forløbet fornemmet et stort ønske fra hans side om at tilslutte sig Brøndby IF og det stærke kollektiv, vi har, og vi ser frem til at se ham bidrage med sin erfaring og kvaliteter på banen, siger han til klubbens egen hjemmeside.

Officielt: Brøndby sælger Håkon Evjen til Bodø/Glimt

Det er første gang i karrieren, at Jordi Vanlerberghe skal gøre sig udenfor Belgien.

Han nåede 183 kampe for KV Mechelen og har tidligere været forbi Club Brugge og KV Oostende.

Ifølge B.T. har Brøndby betalt 600.000 euro for sin nye belgier. Det svarer til 4,5 millioner kroner.

Han stod til at have kontraktudløb i Mechelen til sommer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P