Skotsk Fodbold

Medie: Marcondes nærmer sig ny klub

Emiliano kan være ved at skifte engelsk fodbold ud med skotsk fodbold.

Emiliano Marcondes nærmer sig et skifte til skotske Hibernian.
Foto: AFC Bournemouth
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Emiliano Marcondes har kontraktudløb i Bournemouth til sommer, men han kommer næppe mere i kamp for Premier League-klubben.

I stedet kan den 28-årige offensivspiller være på vej mod en lidt overraskende destination.

Marcondes er ifølge B.T. på vej til Skotland, hvor han ventes at skrive under på en lejekontrakt for resten af sæsonen hos Edinburgh-klubben Hibernian.

Emiliano Marcondes har kun spillet en enkelt kamp i Premier League for Bournemouth siden sit skifte fra Brentford i sommeren 2021.

I oprykningssæsonen 2021-22 blev det til 17 kampe og to scoringer i Championship, men nu kan det altså være en helt anden britisk liga, der får fornøjelse af den teknisk dygtige dansker.

Ifølge B.T. har Marcondes også haft muligheder for at skifte til klubber i England, Tyskland og Holland, men det bliver altså i den skotske hovedstad.

Efter seks måneder: Emiliano Marcondes gør comeback for Bournemouth

Hvis det som ventet bliver til en lejeperiode i Hibernian står Emiliano Marcondes med alle kort på hånden som kontraktfri til sommer.

At der netop er tale om en lejeaftale og ikke et salg, kan have indflydelse på danskerens løn de kommende måneder. Den tidligere FC Nordsjælland-profil menes nemlig at tage hele sin løn fra Premier League-klubben med sig mod nord.

Mål og Highlights: Se Liverpool udbygge forspringet med en storsejr

Marcondes var i sidste sæson udlejet hjem til FC Nordsjælland, hvor en fodskade dog holdt ham ude af klubbens sidste fire kampe i sæsonen.

Den fodskade tog han med sig til den engelske sydkyst, og først til de seneste to kampe – FA Cup-opgøret mod QPR den 6. januar og søndagens Premier League-opgør mod Liverpool – har han indtaget en plads på bænken uden dog at komme i spil.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P