LaLiga

Madrid-stjerne afviser Saudi-Arabien: Det er den bedste klub i verden

I disse dage rygtes mange spillere til saudiarabiske klubber, men Real Madrid-stjernen har ikke i sinde at søge mod varmere luftlag imod betaling lige foreløbigt.

Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix.

Saudiarabiske klubber har allerede handlet gevaldigt ind i Europas største ligaer.

Derudover har de tilkøbt sig rettighederne til at afvikle den spanske SuperCopa, hvor Real Madrid, Atletico Madrid, FC Barcelona og Osasuna deltager.

De to førstnævnte klubber prikker hul på den første semifinale i cupturneringen på Al Awal Park at King Saudi University. I den forbindelse har Real Madrid-stjernen Fede Valverde sat ord på en mulig transfer til en saudiarabisk klub, ifølge Movistar.

– Det er fuldstændigt utænkeligt, at jeg skifter til Saudi-Arabien på nuværende tidspunkt, siger Fede Valverde, ifølge Movistar.

– 10, 20 eller 30 millioner euro kommer ikke til at ændre mit liv. Jeg er i Real Madrid, den bedste klub i verden. Jeg elsker mit liv i Madrid, det samme gælder min familie, siger den 25-årige uruguayaner.

Federico Valverde er en bærende figur på Real Madrids mandskab, hvor det er blevet til 19 kampe, et mål og to assists i indeværende LaLiga-sæson.

Medie: Glem Mbappé – Real Madrid kan få Haaland til halv pris

Den alsidige midtbaneprofil kom i første omgang til Real Madrids reservehold, Castilla, i 2016. Valverde brugte et år på leje i Deportivo La Coruña i 17/18-sæsonen, hvorefter han rykkede op på kongeklubbens førstehold.

Federico Valverde forlængede i november kontrakten, der binder ham til Santiago Bernabeu, så den i dag løber frem til 2029.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P