Eks-AaB’er sigter mod ny klub: Gerne udenfor Skandinavien

Selvom Magnus Christensen har halvandet år tilbage af sin kontrakt i Norge, så er forventningen, at han allerede nu finder en ny klub,

Magnus Christensen er klar til at prøve noget andet end Haugesund.
Foto: FK Haugesund

I juli 2022 skrev han under på en treårig kontrakt i norske Haugesund.

Halvvejs igennem den kontrakt og med en 2023-sæson, der blev en anelse for spændende for hele klubben, i bagagen, søger midtbanespilleren Magnus Christensen nu nye udfordringer.

Den 26-årige frederikshavner har i den forgangne sæson, når det kommer til spilletid i den norske Eliteserien, kun været overgået af sine landsmænd – forsvarsspillerne Anders Bærtelsen og Peter Therkildsen – samt målmand Egil Selvik i Haugesund.

Nu peger pilen dog på et skifte, og det er både midtbanespilleren og den norske klub enige om.

– Det er ret definitivt, at jeg skal forsøge at finde en anden klub. Det er sådan set en dialog, jeg har haft med klubben siden sommer. Begge parter er indforstået med situationen. Vi er enige om, at jeg kan finde en ny klub, fortæller Magnus Christensen til Nordjyske

I alt står eks-AaB’eren noteret for 45 kampe for FK Haugesund, men totalen kan altså vise sig at stoppe der.

AaB sælger midtbaneanker til Portugal

Selv sigter Magnus Christensen mod et skifte til en klub udenfor Skandinavien.

Vinterens transfervindue åbner først 31. januar i Norge, men det betyder ikke, at norske klubber ikke allerede nu kan sælge spillere.

Med halvanden år tilbage af kontrakten bliver der formentlig også tale om et salg af den danske midtbaneslider.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P