Xavi vil ikke presse ny angriber: Vi er forsigtige
Vitor Roque kommer til FC Barcelona med store forventninger hvilende på sig, men cheftræner Xavi vil ikke lægge for meget ansvar over på den unge brasilianer.
Han er kommet til klubben et halvt år før tid.
18-årige Vitor Roque skulle først være skiftet til FC Barcelona i sommer, men den brasilianske angriber er allerede i det nye år klar for sin nye klub.
Sammen med Robert Lewandowski er Roque den eneste reelle 9’er i klubben, men Xavi er forsigtig med at lægger for meget pres på sin nye angriber.
– Vi ønske ikke at lægge for meget ansvar på Vitor Roques skuldre. Han er meget ung og har brug for at tilpasse sig. Han har det fint, men vi vil være forsigtige, lyder det fra Xavi.
Lige så forsigtig med sine udmeldinger er Xavi dog ikke, når det kommer til klubbens resultater i 2024.
Vellykket operation for Barca-back– Jeg beder om titler i 2024, for vi kæmper stadig med i fire turneringer. Jeg beder om sundhed, glæde og for at spillerne har det sjovt, men mest beder jeg om at vinde, lyder det fra den 43-årige spanier.
FC Barcelona møder torsdag Las Palmas i LaLiga, inden catalanerne søndag gæster UD Barbastro fra den fjerdebedste række i pokalturneringen.
I Champions League er Blaugrana blevet parret med de italienske mestre fra Napoli i ottendedelsfinalen.