FC Nordsjælland rejser på alternativ træningslejr

Der venter FC Nordsjælland-spillerne en træningslejr lidt ud over det sædvanlige, når de rejser 'over there'.

FC Nordsjælland skal på træningslejr i San Diego i USA.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Tyrkiet, Spanien og Portugal.

De sædvanlige træningslejr-destinationer får i år selskab af USA.

Det er nemlig FC Nordsjælland, der mandag den 15. januar rejser til Californien og nærmere bestemt San Diego.

Her skal Superligaens øjeblikkelige femmer møde blandt andet sidste sæsons amerikanske mestre fra Los Angeles FC, ligesom der er arrangeret en kamp mod San Diego. Derudover kommer FCN til at spille en kamp mod en endnu ukendt modstander.

Træningslejrens destination er næppe tilfældigt valgt.

I maj blev det nemlig offentliggjort, at FC Nordsjællands ejere, Mansour Group, havde købt et MLS-hold, som skal have hjemme i San Diego.

Officielt: FC Nordsjælland får søsterklub i MLS

Inden turen går mod USA venter første træningsdag for Farum-klubben i mere hjemlige rammer fredag den 5. januar, inden de lørdag den 13. januar spiller årets første træningskamp hjemme mod B.93.

Efter tre kampe og i alt 14 dage i San Diego vender FC Nordsjælland-truppen retur til Danmark mandag den 29. januar, hvorefter klubben har træningskampe mod henholdsvis polske Pogon Szczecin og svenske BK Häcken den 4. og 10. februar.

FC Nordsjælland sparker den nye halvsæson igang med et lokalopgør mod Lyngby Boldklub søndag den 18. februar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P