Officielt: Rosenborg gafler træner i F.C. København

Den norske storklub, Rosenborg, har netop præsenteret klubbens sjette cheftræner på lige så mange år, og Trondhjem-klubben har været på rov hos de danske mestre.

Alfred Johansson er ny cheftræner i Rosenborg.
Foto: Rosenborg

Alfred Johansson er nu officielt på plads i norske Rosenborg.

Den 33-årige svensker er torsdag aften blevet præsenteret i Trondhjem-klubben, og dermed vinker han farvel til de danske mestre fra F.C. København, hvor han har gjort sig som U19-træner.

Alfred Johansson er blevet udstyret med en aftale af tre års varighed som cheftræner i den norske storklub.

Alfred Johansson har brugt de seneste fire år i FCK. Forinden da var han forbi svenske Djurgården og AIK.

Dette efterår har han formået at føre FCK’s U19-mandskab til tops i en UEFA Youth League-gruppe, hvor man formåede at slå Bayern München, Manchester United og Galatasaray.

Rosenborg sagde i sommer farvel til daværende cheftræner Kjetil Rekdal. Siden da har Svein Maalen og Trond Henriksen udgjort en midlertidig trænerduo, som altså nu er blevet afløst af Alfred Johansson som permanent løsning.

Se listen her: Dem kan FCK trække i Champions League

Rosenborg endte i den forgangne sæson på en yderst skuffende niendeplads i den norske Eliteserien.

Den nu forhenværende FCK-træner er Rosenborgs sjette cheftræner i løbet af de seneste seks år.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P