3F Superligaen

Medie: FCK-træner på plads i Rosenborg

Ifølge norske Verdens Gang har Rosenborg en aftale på plads med F.C. København, der sender danskernes U19-træner til den norske storklub.

F.C. København logo

Rosenborg er enige med F.C. København, og nu skulle en aftale med Alfred Johansson også være på plads.

Det bliver nemlig den svenske F.C. København-ungdomstræner, der overtager roret i den trængte norske storklub Rosenborg. Det skriver VG.

Dermed overtager den 33-årige svensker jobbet fra Svein Maalen, der midlertidigt overtog fra Kjetil Rekdal tilbage i juni. Svein Maalen menes at have været kandidat til jobbet permanent, men her skulle Rosenborg-ledelsen altså have fortrukket Johansson.

Rosenborg har de seneste år været inde i lidt af en sportslig krise, og klubben der i alt har vundet det norske mesterskab 26 gange, er ikke blevet mestre siden 2018.

Siden mesterskabet i 2018 har klubben haft i alt fem trænere, og Alfred Johansson bliver dermed den sjette i rækken på lige så mange år.

Svenske Alfred Johansson kom første gang til F.C. Københavns ungdomsafdeling i juli 2015, hvor han forlod et job som Akademi-manager i Stockholm-klubben Djurgården.

Pengeregn over F.C. København: Så meget tjener de på Champions League-eventyret

Siden 2015 har den svenske træner, med en enkelt afstikker til i et halvt år til AIK, været at finde i forskellige roller i F.C. Københavns ungdoms-setup.

Ifølge danske B.T. betaler Rosenborg de danske mestre én million kroner som kompensation for Johansson, der allerede kan blive præsenteret i Trondhjem torsdag.

Alfred Johansson har i denne sæson nydt stor succes sammen med F.C. Københavns U19-mandskab, som har vundet sin Youth League-gruppe over Bayern München, Galatasaray og Manchester United.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P