Bundesligaen

Medie: City og Real Madrid holder øje med Alphonso Davies

Alphonso Davies' kontraktforhandling i Bayern München ser ud til at være strandet, og nu lurer Manchester City og Real Madrid på canadieren.

Alphonso Davies er på blokken i Manchester City og Real Madrid.
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Hans lønkrav er angiveligt højere, end det Bayern München er villige til at betale.

Det kan ende med en skilsmisse mellem canadiske Alphonso Davies og Bayern München, der ikke lader til at kunne blive enige om en forlængelse af den kontrakt, der udløber i 2025.

Ifølge Sky Sports Germanys Florian Plettenberg kræver Davies en årlig løn, der lægger sig et sted imellem 10 og 13 millioner euro (75-96 millioner kroner), og det er Bayern angiveligt ikke villige til at betale.

De sydtyske giganter er angiveligt ikke tilfredse med Davies’ præstationer igennem de seneste uger/måneder, og det kan give venstrebacken markante muligheder til sommer.

Hvis ikke de to parter kan blive enige om en forlængelse inden, vil Bayern München efter sigende gå efter at skyde ham afsted og dermed indkassere en transfersum.

Smuk gestus: Alphonso Davies donerer VM-honorar til flygtninge

Det har ifølge ESPN fået Real Madrid og Manchester City i højeste alarmberedskab, og spanierne skulle allerede have været i kontakt med Davies’ agenter.

Alphonso Davies kom til Bayern München fra canadiske Vancouver for 14 millioner euro i januar 2019. Ifølge Transfermarkt ligger hans nuværende markedsværdi på 70 millioner euro.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P