3F Superligaen

Thomasberg om ‘Farlige Franculino’: Jeg ved, jeg har mål på bænken

Franculino Dju er brandvarm for FC Midtjylland, men han starter ikke inde. Se Thomasberg forklare hvorfor.

Franculino i den grå trøje slår ud med armene, mens han fejrer sit mål for FCM.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Franculino Dju – eller som FC Midtjyllands fans kalder ham – ‘Farlige Franculino’.

Det er en farlig mand, FC Midtjylland kan sende på banen, og det beviste han endnu en gang, da han scorede to mål i FC Midtjyllands 1-4 sejr over Silkeborg IF mandag aften. Se målene herunder.

Mål og Highlights: Drama og rødt kort til topscorer da FCM sejrede sikkert i Silkeborg

Og Franculino har et gennemsnit for denne sæson, der fortæller, at han i snit er involveret i halvandet mål per kamp. Og netop derfor blev FCM-cheftræner, Thomas Thomasberg, efter kampen spurgt ind til, hvorfor han ikke har Franculino med fra start.

– Han skal nok få sine minutter. Hvis han skal holde sit målsnit oppe, så skal han score dobbelt så meget som han gør, hvis han spiller fuldtid.

Ifølge Thomasberg handler det hele dog ikke om mål, når det kommer til, hvem der får en startplads i FCM-angrebet.

– Vi prøver at sidde og kigge på, hvordan vi får gjort det rigtige i forhold til, hvordan vi vil gribe kampene an på. Når jeg kigger ud på bænken og ser på ham, så ved jeg, jeg har mål siddende.

I mandagens kamp stod Franculino for to mål og en assists. Altså på en enkelt halvleg.

Det er i alt blevet til seks Superliga-mål i denne sæson for Franculino, mens det er også er blevet til to assists.

Sejren over Silkeborg sender Franculino og FCM op på en delt førsteplads i Superligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P