Bundesligaen

Tuchel svarer kryptisk på spørgsmål om Müller: Han er et ikon i klubben

Bayern München-cheftræner Thomas Tuchel stiller ingen garantier til den snart kontraktfri Thomas Müller.

Thomas Tuchels indtryk af Thomas Müller er ekstremt positivt.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Selv er han ikke i tvivl – han vil fortsætte karrieren.

Thomas Müller har til sommer kontraktudløb i Bayern München – den eneste klub han nogensinde har repræsenteret som seniorspiller.

Den 34-årige Bayern München-legende er bare 26 kampe for at udligne Sepp Maiers rekord for flest kampe i den sydtyske klub, men spilletiden er særligt under Thomas Tuchel blevet en smule begrænset for angriberen.

Forud for Bayern Münchens kamp mod Köln fredag udtalte Thomas Tuchel sig en smule om kryptisk om sin navnebrors fremtid.

Müller fast besluttet: Jeg vil spille efter 2024

– Vi vil gerne have ham på holdet. Det er åbenlyst, at han gerne vil fortsætte med at spille. Han lever og ånder den her sport. Hvorfor skulle han så ikke fortsætte med at spille på det højeste niveau?

– Mit indtryk af ham er ekstremt positivt. Han er i fantastisk form og gør det godt. Thomas er et ikon i denne klub – en levende legende. Vi har udelukkende respekt for ham, lyder det fra Tuchel.

Under Thomas Tuchels ledelse har Thomas Müller kun startet en tredjedel af Bayern Münchens bundesligakampe i indeværende sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P