Europæisk Fodbold

Ingen kvaler: Haaland betaler for fans transport til oprykningskamp

Erling Haalands barndomsklub Bryne FK spiller i Norges næstbedste række, men for første gang siden 2006 er klubben med i kampen om oprykning til landet bedste række. Og Haaland har sørget for opbakning på lægterne til kampen.

Haaland kigger med lidt åben mund
Foto: Erik Flaaris Johansen/NTB/Ritzau Scanpix

Det er 17 år siden, Bryne IF sidst var med i oprykningsspillet til Norges bedste række, Eliteserien.

Lørdag aften er de det så igen, når de ude møder IK Start i oprykningsspillets kvartfinale, og det bliver med god opbakning på lægterne.

Den Bryne-udklækket verdensstjerne Erling Haaland har nemlig betalt for, at 200 af klubbens fans kan rejse de mere end tre timer i tog, som der er fra Stavanger-forstaden Bryne til Sør Arena i Kristiansand.

Det erfarer TV2 Norge, som har skriver, at Bryne FK ikke ønsker at fortælle, hvem der har betalt for transporten for de 200 rejsende. TV2 Norge erfarer dog, at Haaland er den glade giver.

– Vi kan ikke sige så meget andet end, at det er fantastisk, vi får muligheden for at sende flest mulige supportere til Kristiansand, udtaler Bjørn Hagerud Røken, marketingschef i Bryne FK.

Gode Haaland-nyheder for Manchester City

– Det er vanskelige tider for folk økonomisk, og det gør det sværere for folk at prioritere en rejse til en kamp, som denne, slutter Røken.

En togbillet tur retur fra Stavanger til Kristiansand koster i gennemsnit cirka 450 danske kroner, så Haaland punger altså omkring 100.000 kroner ud.

Haaland spillede i Bryne fra 2006 til 2017.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P