Premier League

Medie: Manchester United jagter ny angriber

Rasmus Højlund kan se frem til en ny angrebskollega til januar ifølge Daily Mail.

Foto: REUTERS/David Klein
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Manchester United har to angribere i truppen.

I øjeblikket er det kun Anthony Martial og danske Rasmus Højlund, der er decideret 9’ere.

Ifølge det engelske medie Daily Mail mangler der derfor kræfter oppe ved modstanderens mål. I den forbindelse er der tre angribere på Uniteds liste over mulige spillere, som skal tørne ud på samme position som Rasmus Højlund i den nærmeste fremtid.

Den første er Napolis stjerneangriber, Victor Osimhen. Den unge nigerianske bomber har været rygtet til Manchester i længere tid, men også Liverpool er med i jagten på den 24-årige målmaskine, så det er måske ikke så ligetil at hente ham til ‘Theatre of Dreams’.

Nummer to på listen er Brentfords Ivan Toney. Den engelske angriber står til at skulle forlade Thomas Franks mandskab enten i januar eller til sommer ifølge Daily Mail.

Toney i øjeblikket suspenderet grundet et bettingskandale indtil januar.

Følg Campo på Facebook

Den tredje angriber er Portos 31-årige Mehdi Taremi. Den iranske landsholdsspillers kontrakt med den portugisiske storklub rinder ud til sommer, og derfor kunne United være interesseret i en billig handel.

Højlunds skæbne?

Rasmus Højlund har endnu til gode at score i Premier League, men han har dog nettet tre gange i Champions League.

Den 20-årige danske landsholdsspiller har ifølge Daily Mail ikke imponeret United-ledelsen supermeget, og derfor vil man lette presset på ham ved at hente en ny angriber ind.

Det vil forhåbentlig give ham mere plads til at udvikle sig uden at blive for presset.

En ny angriber skal derfor ikke ses som en erstatning for Højlund, men derimod en form for sparringspartner, der kan komme ind og overtage engang imellem.

Rasmus Højlund kom til Manchester United fra italienske Atalanta i sommers for over 600 millioner kroner.

Siden da har danskeren spillet 12 kampe i alle turneringer for ‘The Red Devils’.

Højlund nåede at score ti mål i 34 kampe for Atalanta.

Erik ten Hag bekræfter: United-profil skadet

Næste gang, Manchester United skal i aktion, er lørdag den 4. november, hvor de skal en tur til Craven Cottage og møde Fulham i Premier League.

Kampen starter klokken 13:30 og bliver vist på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P