DBU afventer med støttemarkering for ofrene i krigen mellem Israel og Hamas
DBU's direktør, Erik Brøgger Rasmussen, fortæller, at man venter på et tiltag fra UEFA, før man vil give sig ud i markeringer i forhold til krigen mellem Israel og Hamas.
Torsdag skrev BBC, at det engelske landshold vil markere med sørgebind og ét minuts stilhed til ære for ofrene i krigen mellem Israel og Hamas.
Den markering kommer til at foregå, når England i en venskabskamp møder Australien fredag aften.
DBU’s direktør, Erik Brøgger Rasmussen, er dog fredag ude og melde ud, at lignende ikke vil hænde, når Danmark lørdag aften hjemme i Parken møder Kasakhstan.
Ifølge DBU-direktøren skyldes det en helt særlig grund.
– I forhold til mulige markeringer til vores landskampe bakker vi op om Uefa’s tiltag, hvis der måtte komme nogle. Vi bakker derfor også fortsat op om Uefa’s Peace-kampagne, som igen i morgen vil blive markeret i Parken, fortæller Erik Brøgger Rasmussen til DR.
Danmark ligger inden kampen mod Kasakhstan på en delt førsteplads med Slovenien i gruppe H i EM-kvalifikationen.
Her vil en sejr over Kasakhstan give Danmark et forspring på fire point ned til netop Kasakhstan, der inden lørdag indtager en delt tredjeplads med Finland.