Jelert blev slagtet af Patrick Mortensen: Må være meget mørkegul
Med et lille kvarter tilbage af opgøret mellem AGF og F.C. København, var Elias Jelert offer for en grim tackling af Patrick Mortensen. Faktisk så den værre ud, end han troede.
AGF og F.C. København delte pointene i Aarhus sent søndag aften.
Her endte opgøret 1-1, efter Rasmus Falk fik braget en flot udligning i mål til sidst.
Det er dog langt fra kun kampens resultat og Rasmus Falks mål, der efter slutfløjt er kommet i fokus.
Således vakte det også opsigt, da AGF-anfører Patrick Mortensen med et kvarter tilbage af kampen stod bag en voldsom tackling på FCK’s Elias Jelert. Det kostede et gult kort.
Den unge FCK-back har efter slutfløjt sat ord på tacklingen, som han også har fået set en gengivelse af.
– Den så vildere ud, end jeg troede, den var.
– Så vidt jeg ved, så får han gult – så det må være meget mørkegult i hvert fald. Jeg synes, at han kommer en del efter, siger Elias Jelert til Viaplay.
Elias Jelert forholder sig i interviewet også til selve kampen på Ceres Park, hvor det altså kun blev til et enkelt point – og endda var tæt på at blive nul point.
– De første 45 minutter, der sidder vi på alt. Derfor er det også irriterende, at vi ikke får bare et eller to mål i første halvleg, fordi vi har chancerne til det.
– Vi spiller ikke godt op til deres mål. Men efter de scorer deres mål, der er det os, der sidder på alt igen. Så jeg ved ikke, om jeg vil sige, at jeg er tilfreds med en uafgjort, for det er os, der har alt til sidst. Det er klart, vi scorede sent, men for at være ærlig, så er jeg ikke tilfreds med det ene point, siger han.
Highlights: Falks drømmemål sikrer FCK uafgjort – AGF med kun en sejr i otte kampeMed det ene point går F.C. København nu til landsholdspause på andenpladsen i Superligaen – et enkelt point efter ærkerivalerne i Brøndby IF.
AGF går til pausen på en syvendeplads.
Du kan se den omtalte situation i videoen øverst i artiklen