LaLiga

Sent drama! Tre røde kort i Atleticos sejr over Osasuna

Der var gang i de røde kort, da Atletico Madrid torsdag aften sejrede over Osasuna på udebane i LaLiga.

Foto: Ander Gillenea/AFP/Ritzau Scanpix

Atletico Madrid må undvære sin topscorer i næste kamp.

Alvaro Morata ragede to gule kort til sig i torsdagens 0-2-sejr over Osasuna, som også tog for sig af kortene.

Først blev cheftræner Jagoba Arrasate udvist for usportslig opførsel efter 78 minutter, og siden blev Chimy Avila også vist et direkte rødt kort i samme ombæring som Alvaro Morata.

Før alt postyret var det Antoine Griezmann, der åbnede scoringen med et mål fra en spids vinkel, som Aito Fernandez i Osasuna-kassen ikke kunne nå.

Kampen andet mål blev scoret af ingen ringere end Alvaro Morata, der nu er oppe på seks mål i syv kampe.

Tager man et kig på, om det var en fortjent sejr, som man jo tit gør i fodboldens verden, var det ikke ligefrem et retvisende resultat.

Osasuna fik da også scoret et enkelt mål, men det blev underkendt grundet et frispark begået på Axel Witsel i Atletico-feltet.

Krisen kradser i Rom: Frendrup og co. ødelagde Rasmus Nissens AS Roma

Alvaro Morata misser næste kamp for Atletico, som får besøg af Cádiz søndag.

Du kan som altid få det fulde overblik over, hvilke kampe der bliver vist i TV og streaming i campo.dk’s TV Guide.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P