Ikke kun BIF-FCK: Søndag byder på store rivalopgør i hele Europa
Søndag byder på en masse storkampe både i Danmark og resten af Europa. Få overblikket over de store kampe lige her.
Søndagen byder op en masse store fodboldopgør rundt om i hele Europa.
Det er ikke kun på Brøndby Stadion, hvor Brøndby IF møder F.C. København, at store rivalopgør og intense derbyer udspilles.
Vi har samlet en buket af gode fodboldkampe, som spilles søndag eftermiddag.
Vi starter søndagens fodboldrundrejse i vores egen andedam, som byder på flere spændende kampe.
Klokken 14:00 starter Brøndby og F.C. København på Brøndby Stadion, og to timer senere, klokken 16:00, venter endnu et lokalopgør, nemlig kampen mellem Randers FC og AGF.
Også hos naboerne i Sverige spilles der storkamp. Klokken 15:00 fløjtes kampen mellem Stockholmklubberne AIK Stockholm og Djurgården, også kendt som Tvillingderbyt.
Tager man et smut forbi de britiske øer, så spilles den helt store kamp i London, hvor den famøse North London Derby venter; Arsenal FC mod Tottenham Hotspur fløjtes i gang klokken 15:00.
På den anden side af den engelske kanal, i Holland, er der også storkamp på programmet. Her spiller Ajax med danske Anton Gaaei i truppen De Klassieker mod rivalerne fra Feyenoord klokken 14:30.
I Belgien er der også storkamp i Jupiler League. Her er der gode chancer for danske spillere i aktion, når Anderlecht med Brian Riemer i spidsen møder Club Brügge klokken 18:30.
I Frankrig tørner de to største byer sammen, når Paris Saint-German på hjemmebane møder Olympique de Marseille i den franske Ligue 1. Kampen fløjtes i gang 20:45.
Vores Europa-rundrejse slutter på i Spanien, nærmere bestemt i hovedstaden, Madrid, hvor det store Madridderby mellem Atletico Madrid og Real Madrid fløjtes i gang klokken 21:00.
Trupnyt: Brøndby uden Mathias Greve til Derby – Heggheim tilbage