Premier League

Fulham-boss’ stjernespiller vil væk: Kan ikke styre fremtiden

Fulhams manager Marco Silva er bevidst om rygterne om et januar-skifte til Bayern München, men ved også godt, han ikke kan gøre så meget.

Marco Silva mener ikke, han har indflydelse på, hvor Joao Palhinha lægger sin fremtid.
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Joao Palhinha missede sit drømmeskifte.

I sommer opstod muligheden pludselig for at komme til Bayern München, der akut manglede en defensiv midtbanespiller og fik portugiseren på kornet.

Handlen endte dog med at falde igennem i de sidste timer af Deadline Day, og han har senere skrevet under på en ny aftale med Fulham i stedet.

Nu går rygterne så på, at Palhinha har planer om at skulle afsted mod München allerede til januar, og det er ikke gået Fulhams manager Marco Silvas næse forbi.

– Jeg kan ikke kontrollere fremtiden. Når man modtager nogle store tilbud og størrelsen på klubben, så vil der være mere larm omkring det, lyder det fra portugisiske Silva ifølge Fabrizio Romano til Standard Sport.

– Hvad der kommer til at ske i januar eller næste sommer, kan jeg ikke kontrollere, afslutter han.

Bayern-drømmen slukket? Fulham-stjerne er 100 procent dedikeret efter forlængelse

Som konsekvens af sin nylige forlængelse med Fulham, så er Palhinha på kontrakt med klubben indtil sommeren 2028, og man har desuden muligheden for at udløse en option, der forlænger med yderligere et år.

Den 28-årige portugiser står noteret for 44 kampe og fem scoringer for Fulham.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P