Enstemmige City-profiler: Sværere at vinde Champions League end mesterskabet
De to profiler var ikke synderligt i tvivl, da de blev spurgt, om det er sværere at vinde Premier League for fjerde år i streg eller forsvare Champions League.
Er det nemmere at vinde Premier League for fjerde gang i streg eller forsvare Champions League-titlen?
Spørger man Manchester City-profilerne Rúben Dias og Bernardo Silva, er der ingen tvivl.
De lyseblå fra Manchester har triumferende kunne løfte Premier League-trofæet i de seneste tre sæsoner, og det er nemmere at gøre det for fjerde gang i streg end at genvinde Champions League, mener profilerne.
City ligger også lunt i svinget til Premier League-triumf denne sæson.
Klubben ligger isoleret på førstepladsen i denne sæson med 12 point efter fire kampe.
Vild lodtrækning: F.C. København møder europæiske giganter i Champions League-gruppespillet – se alle grupper her– Jeg ved, at vi er rigtig gode, og hvis vi spiller på vores normale niveau, har vi gode chancer for at vinde Premier League, siger Bernardo Silva.
– I Champions League afhænger man ikke af 38 kampe. Har man én dårlig aften – én fejl, og så er man ude, siger Bernardo Silva.
Første runde af denne sæsons Champions League sparkes igang tirsdag den 19. september. Her skal Manchester City møde serbiske FK Crvena Zvezda.