Medie: Brøndby sender angriber til Belgien
Brøndby IF skulle nu være tæt på at udleje en af klubbens angribere til belgisk fodbold.
Tre kampe med i alt 20 minutters spilletid.
Det er status for Brøndby IF’s 21-årige Yousef Salech i denne sæson.
Det er tilsyneladende ikke tilstrækkeligt med spilletid, og Brøndby er derfor nu i færd med at leje ham ud. Det skriver Ekstra Bladet.
Mediet skriver videre, at det nært forestående lejeophold ikke bare sender den 195 centimeter høje angriber til en hvilken som helst klub.
Der skulle nemlig være tale om Beveren, der er en af Brøndbys nye søsterklubber gennem ejerkredsen Global Football Holdings.
Beveren gør sig til dagligt i den næstbedste belgiske række, men har ambitioner om at rykke op.
Der skulle udelukkende være tale om en lejeaftale – og altså ingen købsoption for belgierne.
Yousef Salech var i forrige sæson udlejet til HB Køge, hvor han bidrog med 15 scoringer.
Brøndby forlængede kontrakten med den unge angriber så sent som tidligere denne sommer.
Hans nye kontrakt strækker sig frem til sommeren 2026.
Han var ikke med i truppen mandag, da Brøndby besejrede Vejle Boldklub med 0-1 i Nørreskoven.
Dommer forklarer: Derfor dømmer jeg straffesparkOpdateret: Brøndby IF har kort efter udgivelsen af denne artikel bekræftet, at Yousef Salech er i færd med at få de sidste detaljer i forbindelse med skiftet på plads. Det kan du læse mere om HER.