LaLiga

Barca-juvel skadet igen

Pedri kæmpede i forrige sæson en hel del med skader, og nu er det spanske kæmpetalent atter blevet meldt ude.

Pedri er skadet igen.
Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix

En af fodboldens meste lovende midtbanespillere er blevet skadet igen.

Således oplyser FC Barcelona torsdag på sin hjemmeside, at Pedri nok en gang er ude med en skade.

Den catalanske storklub oplyser ikke hvor længe han er ude, men flere spanske medier beretter om en pause på omkring en måneds tid.

Den 20-årige midtbanespiller pådrog sig en skade i sit højre lår under en træning.

Det er langt fra første gang, at Pedri har pådraget sig en skade.

Den unge spanier var også henvist til sidelinjen og genoptræning i store dele af foråret, ligesom han missede stribevis af kampe i både 2021 og 2022 på grund af skader.

Medie: Barça jagter tidligere Superliga-stjerne

Sine mange skader og sin unge alder til trods, står Pedri alligevel noteret for imponerende 111 kampe for FC Barcelonas førstehold.

I denne sæson har han da også spillet fra start i begge Barcas LaLiga-kampe, hvor han har været med til at hente fire point.

Han har også allerede bidt sig fast på det spanske A-landshold, hvor han har spillet 18 kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P