Champions League

Neestrup med hård kritik af UEFA efter tordenvejr: Mangel på ansvar

FCK-cheftræner Jacob Neestrup er mildest talt utilfreds med beslutningen om ikke at udsætte tirsdagens kamp i Polen.

Jacob Neestrup raser over UEFA.
Foto: Martin Divisek/EPA/Ritzau Scanpix

F.C. København hentede tirsdag aften en vigtig 0-1-sejr ude mod polske Rakow.

Dermed har de danske mestre et godt udgangspunkt forud for returkampen, hvor vinderen sikrer sig en billet til Champions Leagues gruppespil.

Alligevel var det ikke udelukkende en positiv FCK-cheftræner på pressemødet efter kampen.

Faktisk var der særligt ét punkt, hvor han var decideret utilfreds.

Det skyldes, at kampen blev sat i gang til det planlagte tidspunkt, selvom et tordenvejr buldrede løs. Noget, der provokerede ham dybt.

Han fortæller ifølge Ritzau, at hvis det var sket i Danmark, så havde han bedt spillerne om at gå direkte i spillertunellen.

– Hjemme i Danmark har vi haft eksempler på folk, der bliver ramt af lynet, og jeg synes, det er mangel på ansvar, at dommertrioen og UEFA ikke holdt kampen i 10 til 15 minutter. Det må jeg ærlig talt sige, lyder det fra FCK-træneren ifølge Ritzau.

FCK forsøgte at hente Delaney: Han ville ikke

F.C. København spillede en fin første halvleg, men måtte særligt i den sidste halvdel af anden halvleg se sig presset i bund af det polske hjemmehold.

Med 0-1-sejren i bagagen har FCK nu en uge til at forberede sig på returopgøret, inden det går løs i Parken næste onsdag.

I videoen øverst i artiklen kan du se Jacob Neestrup sætte ord på kampen overfor Viaplay

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P