Medie: Bundesliga-dansker på vej væk efter to måneder
Det er ikke meget mere end to måneder siden Mikkel Kaufmann blev præsenteret som ny spiller i Union Berlin - nu er han angiveligt på vej videre.
Godt nok blev han hentet til klubben så sent som i midten af juni måned, men det er ikke ensbetydende med, at han er udset en afgørende rolle.
I hvert fald skriver tyske Bild, at Mikkel Kaufmann er på vej videre fra Union Berlin blot to måneder efter sit skifte til forrige sæsons nummer fire i Bundesligaen.
Mediet skriver videre, at flere klubber har vist interesse for den 22-årige dansker.
Blandt de interesserede klubber er Heidenheim i Bundesligaen, mens St. Pauli, Fortuna Düsseldorf og Hannover 96 fra den næstbedste tyske række også har meldt sig på banen.
Union Berlin er selv interesserede i at udlejere Mikkel Kaufmann, da den unge angriber ikke har udsigt til spilletid nu og her.
Danskeren var da heller ikke med i truppen, da Union Berlin tog hul på Bundesligaen med en 4-1-sejr over Mainz søndag.
‘PC’ om salg af Kaufmann: Økonomisk fornuftigt for osF.C. København betalte tilbage i januar 2020 angiveligt hele 20 millioner kroner for at hente Mikkel Kaufmann i AaB.
Han slog aldrig for alvor igennem i FCK, og har i de seneste to sæsoner været udlejet til først Hamburger SV og siden Karlsruher SC i 2. Bundesligaen.
Han scorede 10 mål for Karlsruher i seneste sæson, inden FCK altså solgte ham til Union Berlin denne sommer.