Bundesligaen

Rønnow reddede begge hans straffesparksforsøg: Han skal bygges op igen

Ludovic Ajorque måtte se begge sine straffesparksforsøg blivet reddet af Frederik Rønnow inde på målstregen - nu skal Mainz-angriberen bygges op igen.

Ludovic Ajorques brændte to straffespark mod Frederik Rønnow.
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

At brænde et straffespark svier og tager hårdt på selvtilliden.

At brænde to i samme kamp må give en lyst til at gå i hi.

Ikke desto mindre, så var det lige præcis det, som Mainz-angriberen Ludovic Ajorque gjorde søndag – brændte to straffespark.

Begge forsøg fra 11-meterpletten blev reddet på stregen af Frederik Rønnow, og Ludovic Ajorque må natten til mandag have haft svært ved ikke at se den danske keepers jublende grimasse for sig, lige inden han faldt i søvn. Det er den slags, som mareridt er gjort af.

Den danske cheftræner i Mainz, Bo Svensson, fortæller da også, at Ludovic Ajorque nok kræver lidt ekstra støtte i dagene derpå.

– Ludo (Ludovic Ajorque, red.) er en erfaren spiller, men vi bliver nødt til at få bygget ham op igen. Det er lige sket, og det skal han håndtere, men han er en vigtig spiller for os.

– Vi må vente og se, hvor meget støtte, han får brug for. Han får det, han skal bruge, siger Bo Svensson til tyske Kicker.

Transferjournalist: Frederik Rønnow enig med italiensk topklub

Kampen endte med en 4-1-sejr til Frederik Rønnow og resten af Union Berlin.

Det var sæsonens første kamp i Bundesligaen for begge mandskaber, der derfor nu indfinder sig i hver sin ende af tabellen.

Det er i øvrigt første gang nogensinde, at en spiller har brændt to straffespark i samme kamp i Bundesligaen.

Du kan se de to straffespark samt resten af højdepunkterne fra kampen i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P