Officielt: Newcastle henter talentfuld back i Southampton
Newcastle United har forstærket sig defensivt med en ny højreback, der er hentet i nedrykkede Southampton.

Newcastle forstærker sig defensivt.
Klubben har været en tur på indkøb i nedrykkede Southampton, hvor de har købt sig en ny højreback.
Således meddeler klubben på sin hjemmeside, at Toni Livramento er ny spiller i Newcastle. Den 20-årige englænder skriver under på en kontrakt med udløb i sommeren 2028.
Hovedpersonen selv glæder sig over skiftet, hvor han især ser frem til at møde de mange tilhængere på St. James' Park.
- Jeg er rigtig glad for at have skrevet under med Newcastle United, og jeg glæder mig til at spille foran fansene.
- Jeg var her til kampene i weekenden, og selvom det bare var træningskampe, var der virkelig mange og der var så god stemning, så jeg glæder mig til at finde ud af, hvordan det føles at spille foran dem i en Premier League- eller Champions League-kamp, lyder det fra Newcastles nyindkøb til klubbens hjemmeside.
Også manager Eddie Howe ser frem til at arbejde sammen med den unge højreback.
- Selvom han kun er 20 år gammel, har han allerede en masse kvaliteter, som jeg beundrer, men han har samtidig potentialet og drivkraften til at udvikle sig med sit hold, lyder det fra Newcastle-bossen.
Klubben melder ikke, hvor meget de har betalt for Livramento, men ifølge transfermarkt.com slipper 'The Magpies' omkring 277 millioner kroner.
Toni Livramento kom til Southampton fra Chelsea i 2021 for en sum i omegnen af 44 millioner kroner.

Han nåede at spille 34 kampe for 'The Saints' med en scoring og to oplæg til følge.














