Kaos i Athen inden CL: Fan dræbt og næsten 100 anholdte Foto: Antonio Bronic/Reuters/Ritzau Scanpix
Europæisk Fodbold

Kaos i Athen inden CL: Fan dræbt og næsten 100 anholdte

En græsk fodboldfan har mandag aften mistet livet, efter han blev stukket ihjel af kroatiske fans.

En AEK Athen-fan er blevet dræbt af fans fra Dinamo Zagreb.
Foto: Antonio Bronic/Reuters/Ritzau Scanpix

En 22-årig græsk fodboldfan er afgået ved døden.

Det oplyser Grækenlands politi ifølge både græske og internationale medier.

Den unge fodboldfan er blevet dræbt efter flere knivstik fra kroatiske fodboldfans.

Tragedien udspillede sig mandag aften i Athen forud for opgøret mellem kroatiske Dinamo Zagreb og AEK Athen i Champions League-kvalifikationen.

Her var det de kroatiske fans, der overfaldt de lokale fans i den græske hovedstads nordlige del Nea Filadelphia nær AEK's hjemmebane, Agia Sophia Stadium ved 23-tiden.

Den 22-årige fan blev i forbindelse med overfaldet udsat flor flere knivstik, inden han senere døde af sine kvæstelser på hospitalet.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Ifølge det græske medie Skai er hele 96 personer blevet anholdt i forbindelse med urolighederne, heraf langt størstedelen kroatere.

Nyhedsbureauet AFP melder om 83 anholdte.

De mange Dinamo Zagreb-fans befinder sig i Athen til trods for, at UEFA har forbudt dem at købe billet til opgøret mod AEK tirsdag aften.

En anden Athen-klub, Panathinaikos, tager onsdag aften imod franske Olympique Marseille, der også kendt som ballademagere.

Kampen mellem AEK Athen og Dinamo Zagreb fløjtes i gang tirsdag aften klokken 20.45.

Følg Campo på Facebook

Balladen i Athen mandag aften er veldokumenteret på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.

F.C. København risikerer at løbe ind i enten AEK Athen eller Dinamo Zagreb i jagten på europæisk gruppespil. Det kan du læse mere om nedenfor

Bekræftet: Her er de mulige modstandere for F.C. København, FC Nordsjælland og FC Midtjylland

Mest læste

Notifications

Notifikationer