Højlund om FCK i Champions League: Jeg er en FC-dreng
Den dyreste dansker i historien har ikke glemt, hvor han kommer fra.

Begejstringen er stor hos Rasmus Højlund i disse dage.
Det 20-årige angrebstalent gjorde den 5. august sit drømmeskifte til Manchester United til en realitet.
Skiftet har imidlertid ikke fået danskeren til at glemme sine københavnske rødder. Højlund skal sidde foran flimmerkassen, når F.C. København spiller Champions League-kvalifikation tirsdag aften.
- Det er helt klart planen, at jeg skal se mine drenge rende rundt og spille bold i aften, siger Rasmus Højlund i et interview med Viaplay.

F.C. København gik videre fra første runde af kvalifikationen, da de slog islandske Breidablik med en samlet målscore på 8-3 over to omgange.
Københavnerne indleder anden runde af Champions League-kvalifikationen, når kampen fløjtes igang klokken 20:00 i Parken, hvor Rasmus Højlund vil se, om hans brødre kan gøre det onde ved tjekkerne.













