Chelsea låner brasilianer til Strasbourg
Det unge talent når ikke at tørne ud for klubben i Premier League i denne sæson.

Angelo Gabriel ifører sig Strasbourgs farver i den kommede sæson.
Den engelske storklub har skrevet i en pressemeddelelse tirsdag, at den 18-årige kantspiller lånes ud for sæsonen.
Gabriel kom til Chelsea fra den brasilianske storklub Santos tidligere i indeværende transfervindue, men han når altså ikke at gå igennem spillertunnelen på Stamford Bridge i denne omgang.
På trods af sin unge alder er Angelo ikke helt uprøvet.
Offensivspilleren nåede 129 kampe for Santos, hvor det blev til fem mål og 10 assists for det unge talent.

I Chelsea nåede Angelo Gabriel at komme med til USA, hvor klubben forberedte sig frem mod næste sæson. Her var brasilianeren med mod Wrexham, Brighton, Hove Albion og Fulham.
Der er kamp om de forreste pladser i Chelsea. Se ny Chelsea-spids fortsætte målform mod Newcastle herunder.













