Premier League

Kaos! Direktører trækker sig fra tidligere Premier League-klub

Wigan Athletics direktører trækker sig efter alvorlige økonomiske problemer.

Wigan har store økonomiske problemer
Foto: Ritzau Scanpix / Action Images/Craig Brough

Wigan Athletic er i frit fald.

For 10 år siden var klubben i FA Cup-finalen mod Manchester City, men søndag trak direktørerne Tom Markham og Oliver Gottmann sig fra klubben, der lige nu er placeret i League One.

Det skyldes stigende økonomiske problemer, skriver BBC.

Wigan har flere gange misset lønudbetalinger til tiden, og derfor er klubben allerede straffet til at starte med minus otte point fra starten af den kommende sæson.

Og nu fortæller de to afgående direktører, at indskud og finansiering, som tidligere er blevet lovet af ejergruppen, endnu ikke er blevet overført.

Følg Campo på Facebook

Klubbens ejer, Abdulrahman Al-Jasmi fra Bahrain, lovede ellers i maj måned midler til driften via samtaler med blandt andre klubbens manager, Shaun Maloney, skriver BBC.

Abdulrahman Al-Jasmi overtog klubben i marts 2021, men har altså endnu ikke formået at sikre driften.

Wigan har tidligere spillet otte sæsoner i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P