3F Superligaen

AGF-chef: Mikkel er topprofessionel og giver noget ekstra

Mikkel Duelund fortsætter i AGF i den kommende sæson også, og det er der en helt særlig grund til.

Mikkel Duelunder bliver i AGF.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF har lavet en aftale med Mikkel Duelund i næste sæson.

Og det er der en god grund til. Ifølge klubbens sportschef, Stig Inge Bjørnebye, er Mikkel Duelund kommet med den helt rette indstilling.

– Vi er rigtig glade for, at Mikkel bliver hos os. Vi har været meget tilfredse med hans første halve år i AGF. Han er kommet til os med den helt rigtige motivation og et stort engagement i sit spil og for sine holdkammerater og sin klub, og han passer på den måde rigtig godt til vores værdier som klub om ansvarlighed og hårdt arbejde, siger sportschefen til klubbens hjemmeside.

AGF spiller søndag aften om bronzemedaljerne i den sidste kamp i sæsonen, hvor de har besøg af rivalerne fra Brøndby.

Og toppen af Superligaen kan Mikkel Duelund også godt begå sig i.

– Mikkel er en topprofessionel sportsudøver som giver os noget ekstra på banen med et stærkt offensivt drev og et stort talent som vi allerede i foråret har set gode eksempler på. Så det er en glæde, at vi fortsat kan se ham som en del af vores trup i den kommende sæson, siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye.

Mikkel Duelund starter inde søndag aften i kampen, der går igang klokken 17.00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P